Under konstruktion :- )














Kredsløb
Kost
Masser af Grøntsager
Sundhed Mors – Ugens Sundhedsblog uge 44: Interview med Asbjørn Riis
Side 1 af 2
Asbjørn Riis om Sundhed og Mors
Ifølge Asbjørn Riis skal vi opfatte vores krop som det hus, vi skal bo i resten af vores liv.
Ville du lade dit eget hjem forfalde?
Når det kommer til vores hus, ved vi godt, at det ikke kun handler om udseendet, men at der skal en
mere dybdegående vedligeholdelse til, hvis vi vil undgå forfaldet.
Vi er nødt til at købe noget ordentlig maling, der ikke skaller af, vi holder øje med at der ikke er utætte
vinduer af hensyn til energiforbruget til varme, og vi vil ikke have at ungerne render og spiller
fodbold op af vinduerne.
Men når det kommer til os selv og vores egentlig hjem gennem hele livet: Kroppen – så er det straks
en anden snak.
Generelt er folk godt klar over, om de lever sundt nok – derfor mener Asbjørn Riis, at man skal være
varsom med løftede pegefingre overfor dem, der slækker på sundheden i dagligdagen.
Ansvaret for at holde sig i form og spise sundt ligger jo i sidste ende ved den enkelte, og der er ifølge
Asbjørn Riis heller ikke nogen grund til at skjule, at det kræver selvdisciplin at komme i form og
begynde at spise sundere: ”Skift en dårlig vane ud med en god – tag et skridt af gangen”, foreslår han
opfordrende. For en ændret livsstil virker selvforstærkende. Når man først oplever at have en krop,
der er i balance, kan man blive helt afhængig af velværefølelsen, og derefter kommer såvel motionen
og det at spise fornuftigt næsten af sig selv.
Men det gør ondt at starte på motion, og én af grundene til at folk ifølge Asbjørn Riis holder sig
hjemme på sofaen er tryghedsfølelsen. Derfor foreslår han også, at man slår følgeskab med en anden.
Så har man både én til at sørge for at man kommer af sted og én til at stå sammen med, hvis man er
bange for at blive til grin, fordi man skal i gang med en ny motionsform.
Der er ingen tvivl om, at motionen vejer tungt i Asbjørn Riis’ forståelse af sundhed – men det betyder
ikke, at motion er nok i sig selv. Der skal også arbejdes med kosten og med det mentale, for at få det
rigtig godt, men han mener, at et sundt legeme tager sit udgangspunkt i motionsdyrkelse. Når man
først er kommet i gang med at dyrke motion, kan kroppen også bedre optage den sunde kost.
Han vil dog hellere tale om, at folk skal have det godt, frem for at de skal være sunde.
Det er nemlig vigtigt, at man selv får ejerskab over sin vej mod en bedre livsstil. Derfor understreger
han også flere gange at: ”det er som at begynde i skole”, når man skal starte i hans fitnesscenter.
Folk skal lære noget om deres krop og hvordan motion og kost påvirker den på forskellig vis, for at få
mest muligt ud af træningen. Der er stor forskel på, hvordan folk reagerer på træning, og derfor er det
vigtigt, at de også selv ved noget.
Der er altså ikke nogen nem vej til et bedre liv hos Asbjørn Riis – tværtimod mener han, at: ”den bedste
vej til målet er zigzag – at tage alle forhindringerne og lære af dem undervejs.”
Men for at kunne lære noget er det vigtigt, at der er nogle dygtige instruktører på fitnesscentrene, og
dér mener Asbjørn Riis, at der er mangler rundt omkring i landet. Instruktørerne bør også kunne
vejlede om f.eks. kost, væskeforbrug mm., for at kunden får mest muligt ud af motionen. Når man
starter i et motionscenter, skal man følges op på – specielt i starten.
Sundhed Mors – Ugens Sundhedsblog uge 44: Interview med Asbjørn Riis
Side 2 af 2
Men selvom det er den enkeltes ansvar, at passe på sin egen krop, så har såvel arbejdspladser på Mors
som Morsø kommune et stort ansvar for øens generelle sundhedstilstand.
Såvel for virksomheder som for kommunen vil der være tale om solide investeringer, der ikke kun
giver mening i kraft af reduceret sygefravær, men også i kraft af en mere energifyldt og humørfyldt
befolkning.
Vi har først og fremmest selv ansvaret for vores egen krop – vores hjem gennem livet. Men der er
ingen tvivl hos Asbjørn Riis om, at man også fra kommunalt hold har et ansvar for at hjælpe de
initiativer på vej, der er med til at muliggøre en sundere livsstil på Mors.
Det handler om fremtiden, for der skal være nogle gode rollemodeller for børnene, der jo ikke kun
lærer af, hvad deres forældre gør, men også af hvad de oplever i skoler og fritidsordninger eller hvad
de ser i deres idrætsklub.